DERUDE aarhus teater 2024

DERUDE
Mads er i starten af 20’erne. Livsglad og vellidt. Opvokset i en middelklassefamilie med økonomisk overskud og tempererede håb for fremtiden. Men det er ikke det, han vil med sit liv. Han søger en større mening og fantaserer om det store eventyr og den øde vildmark i Nordnorge. Drømmer om at leve frit, bevidst og inderligt i pagt med naturen.
Derude er en monolog om udlængsel, om at kappe båndene og finde frihed og ægte mening i den storslåede natur. Mads deler ud af sine drømme, synger sange om at leve livet og mindes sin rejses strabadser og store oplevelser. Men undervejs bliver det klart, at virkelighed, minder og hallucinationer blander sig sammen for ham, og at Mads’ drømme bliver en grum kamp for overlevelse.
“Både iscenesættelse og scenografi af Aarhus Teaters nye, lovende huskunstnerduo er stram, klar og poetisk, mens Thorbjørn Hedegaards dramatiske spændvidde allerede er anseelig”