KIRSTENS HÆVN aarhus teater 2024

At Kirstenshaevn Rumleskafte 7589

KIRSTENS HÆVN

Ny dansk dramatik af Bjørn Rasmussen, der sadler op i et heste­pige­univers og galoperer ind i et mørke af sex, vold og dæmoni.

”Jeg hedder Kirsten, og da jeg var fjorten år, besluttede jeg mig for at slå en mand ihjel.” Kirsten lægger ikke fingre imellem, når hun betror sin dagbog, hvordan hun vil planlægge og udføre mordet på sin stedfar. Hun ønsker at gøre sig fri af det, hun kommer af, og bagefter vil hun brænde dagbogen. For hvis nogen læste hendes ord, ville fanden for alvor være løs.

Kirsten, Karina, Anita og Hvepsen er hestepiger, og det er dem, der styrer det hele. De strigler heste og fejer staldgulv, drikker sig stive i rytterstuen, tager til havnefester, ryger smøger og giver blowjobs. For det er en evig kamp at positionere sig i teenagemiljøet og skabe sig en plads i verden.

“Bjørn Rasmussens fremragende tekst bliver sikkert forløst af et energisk hold, der spiller røven ud af ridebukserne.”

– Iscene

“Efter et hæsblæsende enakters ridt igennem et fjortenårigt pigesind sidder publikum tilbage, stakåndede og utilpasse. Vi har set ting i Kirstens dagbog, vi ikke skulle have set, og det har hendes veninder også”

– Soundvenue

 

KIRSTENS HÆVN - Galleri og holdet bag

Holdet bag KIRSTENS HÆVN

Tekst Bjørn Rasmussen
Instruktion Carolin Oredsson
Scenografi & kostume Josefine Thornberg-Thorsøe
Lys Kim Glud 
Lyd Joëlle Marie McGovern
Koreografi Alvilda Faber Striim
Medvirkende Clara Sophia Phillipson, Alberte Riis Alexis Ibsen, Solvej Sonne Horn, Laura Kjær Jensen
Foto Rumle Skafte

Aarhus Teater 2024